Bryllupsarrangør Maid of Honour søger bryllupsassistenter til tilkaldevagter

Om jobbet

Jobbet som bryllupsassistent består af tilkaldevagter. Du kan derfor ikke forvente et fast antal timer. Vi søger bryllupsassistenter både til afvikling af bryllupper og til hjælp på kontoret, der er derfor flere ledige stillinger. Du bedes angive i din ansøgning, om du foretrækker den ene og/eller den anden stilling.

Som bryllupsassistent til bryllupper vil du være på arbejde med en ansvarshavende bryllupskoordinator samt andre assistenter. Arbejdet ligger i weekenden og primært om lørdagen, så du skal være klar på skiftende og lange arbejdstider. Det er en fordel, hvis du har erfaring med servering, tjenerarbejde eller lignende. Jobbet består bl.a. i klargøring til bryllupper, servering og afrydning i forbindelse med receptioner, dekorationer og oppyntning, oprydning og rengøring efter bryllupper. Jobbet er til tider fysisk krævende.

Som bryllupsassistent på kontoret skal du være lidt en blæksprutte. Du vil skulle hjælpe til med planlægning af bryllupper, udføre administrative opgaver, opdatering af sociale medier m.v. Du skal desuden være indstillet på at udføre de almindelige dagligdagsopgaver der hører til at være i en butik. Der er løbende brug for assistance i brudekjolebutikken Casa Lezar, hvorfor salgserfaring her er en fordel. Arbejdet ligger i hverdagene mellem kl. 10 og 18 samt lørdage kl. 9-16 og første søndag hver måned kl. 10-15. På sigt vil der være mulighed for at få et fast antal timer og at få ansvar for egne bryllupper. Det er derfor en fordel, hvis du har et ønske om at arbejde som bryllupsarrangør.

Om dig

  • Serviceminded, smilende og udadvendt
  • Mødestabil, fleksibel og pligtopfyldende
  • Du er ikke bange for at tage fat, og du kan arbejde i højt tempo
  • Du trives med at arbejde i team og at være en holdspiller
  • Du taler og skriver flydende dansk og engelsk
  • Kørekort og adgang til bil er en fordel

Om virksomheden

Maid of Honour har siden 2014 hjulpet adskillige brudepar med afvikling og planlægning af bryllupper. Vi er blandt Danmarks førende bryllupsarrangører og har et bredt team, der hjælper med både afvikling og planlægning af bryllupper. Se mere om virksomheden på http://www.maidofhonour.dk

Maid of Honour er til hverdag placeret i brudekjolebutikken Casa Lezar i centrum af København. Bryllupper afholdes i hele landet og i udlandet.

Ansøgning
Ansøgning, CV og evt. anbefaling sendes til hr@maidofhonour.dk senest den 30. november 2017 kl. 23.59. Mrk. ansøgningen ”Bryllupsassistent til tilkaldevagter”.

Der indkaldes til samtaler løbende. Alle ansøgere får direkte besked.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at ansøge uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Spørgsmål kan rettes til ejer og bryllupsarrangør, Betina Sjöholm Rønne, på betina@maidofhonour.dk